Det er en spændende tid, med en del forventninger. Vi skal have et barn - hjælp! juhuu! Mange tanker melder sig!

 

Den kvindelige krop gennemgår en facinerende forvandling, og man får de smukkeste bryster...

 

Vores lille “blyp” har været lang tid undervejs. Det var den dejligste besked, da vi endelig fik positivt svar fra blodprøven midt i december 2005. Nu var jeg gravid! Fra denne vigtige milestone meldte nye bekymringer sig; bliver “den” nu derinde, sidder den rigtigt, er der to, er den normal, skal vi takke ja eller nej til nakkefoldsscanning, og hvad med eventuel fostervandsprøve? Svarerne for os var at “blyp” blev derinde - i uge 8 så vi for første gang en hvid prik blinke på monitoren: ...hjertet bankede fint inde i livmoderen. En ekstra scanning viste, at der “kun” var een derinde. Vi valgte ikke at få tjekket for kromosomfejl, jeg var bange for unødig overinformation og turde ikke få en fostervandsprøve grundet at 1% aborterer. Nu havde “blyp” jo været så vanskelig at få derind...

 

15 uger henne hørte vi hjertelyden for første gang. Det var stort og meget rørende. Ultralydsscanning i uge 20 var næsten lige så stort. Og kønnet ville vi jo ikke vide. Vi ville blive overraskede - og det blev vi!

22 uger henne så og mærkede vi Blyp sparke for første gang. Det var i New york!!!

 

Graviditeten forløb upåklageligt, ingen større gener. Og der var ovenikøbet overskud til en del havearbejde i løbet af sommeren. Den varme sommer klarede vi også. Kun tålmodigheden led, da terminsdatoen blev nået og der gik yderligere 15 dage før et barn tittede frem...